Tag: bioethanol pejse

Sådan får du nemt en pejs i dit hjem

biopejs med keramiske sten

I rigtig mange år har tendenserne inden for den danske boligindretning trukket i retningen af det moderne, hyper teknologiske og futuristiske. Det har betydet hjem, hvor alt har været strålende nyt, smart og enormt effektivt. Men inden for de seneste år er der dog sket en udvikling inden for moden.

Nu er vi nemlig i højere grad begyndt at stoppe op, skrue tempoet ned og endda skue en smule mere tilbage for at få idéer og inspiration til vores boligindretning. Måske fordi vi samtidig er blevet mere bevidste om bæredygtighed og forbrug.

Pejsen er et autentisk element i hjemmet

En af de ting, som et begyndt at blive rigtig interessante igen qua denne tilbagevenden til nogle af de gamle dyder, er pejsen. Pejsen var i sin tid et helt fast element i de danske hjem. Ikke kun fordi den var hyggelig, men fordi den havde et fuldstændig nødvendigt praktisk formål.

biopejs med keramiske sten
biopejs med keramiske sten

I dag er pejsen ikke nødvendig for at fordele varme eller for at kunne lave mad. Men den giver stadigvæk et præg af det autentiske, rustikke og hyggelige. Vil man gerne have en pejs i sit hjem, så er det derfor helt forståeligt.

Gode grunde til at vælge en bio pejs

Men hvilken type af pejs skal man så vælge? Der er nemlig sket en ret stor udvikling på markedet, så der nu findes mange typer og mange forskellige teknologier at vælge mellem. Men et rigtig fornuftigt valg er uden tvivl en bio pejs.

Bio pejse er noget, som er begyndt at poppe op hos rigtig mange forhandlere af pejse. Der er også forhandlere, som udelukkende lever af at producere og sælge netop denne type af pejse. Derfor er det helt sikkert ikke svært at finde en god bio pejs hos en forhandler nær én.

Hvad er en bio pejs?

Navnet bio pejs lyder måske en smule spøjst, og man får hurtigt en tanke om, at der er tale om en pejs lavet udelukkende af bark og grene eller noget lignende. Sådan er det nu slet ikke, for navnet på denne pejs refererer til det brændstof, som pejsen bruger – nemlig gassen bioethanol.

På grund af brugen af bioethanol ryger en bio pejs ikke, og derfor behøver man ikke en skorsten til at aflede røgen. Derfor er bio pejse enormt nemme at installere i alle typer af hjem, også dem uden indbygget skorsten.